Seidenfaden & Draiby
 
 

Værdigrundlag - en Relationel Etik


Relations Fokuseret Terapi er Mentaliseringsbaseret terapi til par, familier og grupper.


Vor formåen som individer, vor evne for tænkning og tro er skabt i samvær med andre. Dette samvær sætter også rammerne for den enkeltes egen udvikling.
Relationen har således forrang i vores tænkning og i vores arbejde. Relationelle problemer og den deraf følgende smerte har bl.a. at gøre med mønstre grundlagt i barndommen, som mere eller mindre bevidst vedligeholdes i nutiden. I stedet for kun at fokusere på den enkelte eller omvendt kun at fokusere på systemet (familien, parret, gruppen), arbejder vi med et både/og. Vi kalder det for ”rummet imellem os”; forstået som kvaliteten i det psykiske rum, som opstår i samspillet mellem mennesker.

 

Referencer

Klik her

Anerkendelse er et afgørende begreb for os, idet vi ser megen lidelse og stagnation som følge af små og store kampe om definitionen af virkeligheden.
Anerkendende kommunikation er udtryk for en indstilling til andre mennesker, som tillader, at vi kan se forskelligt på tingene uden at kæmpe om, hvem der har ret. Det er en forholdemåde, som vi mener burde bruges i alle livets forhold. En etik, hvor alle medlemmer af det sociale fællesskab kan føle sig anerkendt og derved få mulighed for at udvikle selvværd og selvtillid. Anerkendelse betyder en villighed til at se verden gennem den andens øjne for en stund, så den anden kan opleve, at hans verdensbillede giver mening – at han ikke er alene om det.

An-erkendelse kan således siges at knytte an til den andens erkendelse (forståelse/mening eller opfattelse), for derigennem at forvalte det ansvar, vi dybest set har for hinandens vækst og udvikling.
Hos vores nærmeste er ansvaret indlysende, men også i mødet med for eksempel buschaufføren gælder et relationelt ansvar: ”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, eller en lede, som man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den anden, om ens liv lykkes eller ej”, sagde den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup.
Betyder det noget, vil nogen måske spørge. Ja, sådan set alt, fordi anerkendelsen giver mig mulighed for udvikling af gensidig tryghed, vækst og kreativitet.

Anerkendelse er altid et gensidigt forhold. Vi kan kun lære noget nyt om os selv i mødet med det forskellige. Her starter kampen om anerkendelse. Det er gennem konfrontationen på baggrund af en krænkelse – en ”tilbageslagsoplevelse”-  efterfulgt af den gensidige anerkendelse, at det nye opstår. Det forskellige belyses såvel i kampen som i anerkendelsen men især i den ny erkendelse.

Mennesket er i stand til både at fastholde men også at ændre dets egen opfattelse og derigennem påvirke andre på  nye måder.

Anerkendelse er ikke noget, du kan kræve. Det er noget du kan bidrage til ved at gøre noget hjælpsomt for den relation, som anerkendelsen udspringer af. Vi har selv et ansvar for at etablere en anerkendende relation.

Og vi har et ansvar for at sørge for, at ”den anden” kan udfolde sine, for mig, fremmede egenskaber og synspunkter. Den Anerkendende Dialog er en metode til at genvinde selvtilliden, selvrespekten og selvværdet efter en ”tilbageslagsoplevelse”.

Helt grundlæggende kan vores identitetsudvikling tænkes at bero på den sociale anerkendelse. Mennesket skal ses af andre, ellers bliver vi usynlige. Uden anerkendelse kan vi opleve foragt og en trussel om personlighedstab. Selvrealisering forudsætter således, at vi hver især kender vores værdi igennem de andres anerkendelse. Vi kan ikke postulere vores værd, det fremtræder gennem de andres anerkendelse.

Vi er selvfølgelig alle forbundne og på sin vis burde det være overflødigt at tale om en relationel etik, hvad skulle etik ellers være, hvis ikke relationel? Når vi alligevel finder det nødvendigt at skrive dette, er det dels for at minde om, hvordan vi hele tiden samskaber den verden, vi lever i, dels fordi vi i vores arbejde konstant erfarer, hvordan anerkendende dialoger forandrer i retning af mere glæde og nærvær.

Der er endvidere kommet en overensstemmende og meget optimistisk tone frem i udviklingspsykologien og neurobiologien, der peger på, at udviklingspotentialet for den enkelte på afgørende vis er afhængig af, ja faktisk bestemmes af karakteren af de relationer, vi indgår i og medskaber.

Når vi på den måde, også på mikroplanet i den enkelte udveksling som Løgstrup anslår, er dybt afhængige af hinanden, bliver det vitalt afgørende med en fælles etik. 

Se også

Vores Metode

Teori og Værdier.

Kontakt os på mail her.  Telefon 6259 1946  Mandag - Torsdag  8.30 - 9.30. Mobil 2964 6855

Kontakt os på mail her.  Mobil 2964 6855