Seidenfaden & Draiby
 
 

Inspiration & Integration - Litteratur

Efter sommerseminaret 2012

har deltagerne sendt følgende titler til fælles inspiration:


Lone Algot Jeppesen

Jeg har to ting til litteraturlisten:

1/ En artikel, der kan downloades på flg. link:

http://infolink2003.elbo.dk/PsyNyt/Dokumenter/doc/17463.pdf

Artiklen er lavet på baggrund af mit forskningsprojekt om parterapi og partnervoldvold - og handler om visitationskriterier til parterapi, når der er partnervold.


2/ Susan M. Johnson "Becoming an emotionally focused couple therapist - the workbook", Routledge, 2005

En grundig introduktion til EFT.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Estrid Munkholm:

Theraplay - Helping Parents and Children Build Better relationships Through Attachment-Based Play
(Third edition): Phyllis B. Booth & Ann M. Jernberg. Forlag: Jossey-Bass. 2010. 547 sider (Købes billigst gennem Amazon for ca. 350kr. )

Kort resume: Theraplay er den nyeste form for forældre/barn-legeterapi, som understøtter udviklingen henimod en mere anerkendende og harmonisk relation ml. forældre og barn. Principperne for terapien bygger på forskning i "det sunde forældre/barn-forhold", hvor de fire dimensioner Engagement, Struktur, Omsorg og Udfordring indgår. Terapien består af legeøvelser og omsorgsøvelser, der styrker barnets selvregulering, selvværd og tillid til omverden og samtidig guider forældre til bedre at kunne respondere på barnets behov. Målet er et glædesfyldt og kærligt forældre/barn-forhold.
Teorigrundlaget er neuroaffektiv udviklingspsykologi og objektrelationspsykologien. Terapiformen blev grundlagt i USA i sidst 1970'erne, men er først nået til Europa igennem særlig det sidste årti. (Finnerne er et godt stykke længere fremme end DK og benytter bl.a. terapiformen i deres SOS Børnebyer via den dygtige Jukka Mäkälä, som Susan Hart også holder workshops med - disse workshops kan varmt anbefales, hvis man vil snuse til Theraplay-metoden). Oprindelig blev terapiformen udviklet til familier med tilknytningsforstyrrelser eller som havde børn med autisme, men er med årene blevet udvidet til at kunne bruges til de fleste former for fortyrrelser igennem barndommen. Styrken i metoden er, at den kan designes til den enkelte familie.

Bogen beskriver metoden detaljeret og er skrevet i et let forståeligt engelsk. Kan også bruges som opslagsværk i forhold til særlige problemstillinger fx hvordan man kan lave hensynsfuld legeterapi med børn, der er blevet seksuelt misbrugt, børn med AD/HD, autisme, tilknytningstraumer og børn, der er plejeanbragt eller adopteret. Desuden er der god inspiration, hvis man har teenagere i legeterapi eller grupper af unge.

Læs mere på:
www.theraplay.org eller www.theraplay.dk

---------------------------------------------------------------------------------------------------

Leif Vedel Sørensen:

Her er mine referencer, begge om fysiologisk grundlag for selvregulering, kamp og flugt:


Artikel: "The polyvagal theory:phylogenetic substrates of a social nervous system", Porges, Stephen W, International journal of psychophysiology, 42 (2001), p. 123-146


Bog: "The polyvagal theory - neurophysiological foundations of emotions, attachment, communication, self-regulation", Porges, Stephen W, Norton & Company, 2011

----------------------------------------------------------------------------------------------------


Gitte Sander:
Jeg havde to bøger med, som jeg kan anbefale i forhold til forståelse af narcissisme og psykopati.

Dahl, Alv A. og Aud Dalsegg, Charmør og tyran, 2. udgave, Gyldendal 2006, ISBN: 9788703013732

Udmærker sig ved at være meget let læselig og samtidigt nuanceret og grundig i historisk perspektiv, differentialdiagnostik og nogle klare tydelige cases, blandt andet er det interessant at læse par-cases med 'psykopati-briller'. Den er ikke til klienter, men jeg synes at den giver mig et meget godt overblik over de forskellige internationale kriterier og støtte til vurderinger, hvor det kan være svært at skelne. Den er ret firkantet, men det synes jeg faktisk er befriende og sætter spot på der, hvor det er gavnligt fx. at adskille et pars arbejde til individuelt/gruppe, eller undervise et barn af en narcissist i hvad der faktisk er foregået, hvilket jeg nogle gange synes kan være svært, fordi jeg kan komme til at bære et (for) naivt håb om, hvad der kan og bør løses i relationen.

Hirigoyen, Marie-France, Hverdagens skjulte ondskab. Sådan tackler du mobning og psykisk vold, Borgen 2000, ISBN: 978-87-21-02799-5

Den anden bog udmærker dig ved at være endnu mere let læselig. Jeg opfatter den som lidt aggressiv overfor narcissister og psykopater, på den måde, at den ikke er bange for at tale om ofre, uden egentlig at tage stilling til deres rolle i cirkusset. Men jeg må sige, at jeg fik nogle virkelig aha-oplevelser ud af at læse den, fordi den beskriver nogle klare hverdags virkninger og hvordan cases-ofre typisk reagerer i langtids-relationer med en narcissist, og jeg har anbefalet den til et par klienter som har været ude for / er opvokset med psykisk terror, der synes jeg, at den er støttende.

Jeg har selv skrevet en bog, som er en stor statusopdatering for mit arbejde med Imagoterapi de sidste år. Jeg vil lade andre om at anbefale den.

Sander, Gitte: Grib kærligheden - Parforholdets psykologi i praksis, Forlaget Duo 2012, ISBN: 978-87-995298-0-3 er i trykken nu - fås som Ebog og PDF på Saxo.com.
Elsebeth Mørup, cand.psych, specialist og supervisor i børnepsykologi og psykoterapi: "Grib Kærligheden - Parforholdets psykologi i Praksis er en meget berigende bog om kærlighedens veje og vildveje. Gitte Sander skriver klart, letforståeligt og med dyb faglig indsigt, så bogen kan læses med stort udbytte af såvel menigmand som fagfolk. De mange cases skaber en troværdig kobling mellem teori og virkelighed, samt medvirker til en både levende og spændende læseoplevelse."

Jette Simon, Klinisk psykolog, Leder af Institut for Imago Terapi.:"Grib Kærligheden - Parforholdets psykologi i praksis skaber håb for parforholdet. Gennem klare og levende eksempler berøres dit hjerte, dit sind stimuleres og bogen giver dig praktiske strategier for hvordan dit parforhold kan fordybes og udvikles. En perle for alle!"

------------------------------------------------------------------------------------------------------

Susse & Henrik Pedersen, kærlighed&kildevand :


"Pocket Guide to Interpersonal Neurobiology" af Daniel J. Siegel.

An integrative handbook of the mind.


Hold mé tight, Seven conversations for a lifetime of love

Dr. Sue Johnson, en berigende bog om EFT : emotionel focused therapy hvor vi får en generel indføring sammen med meningsfulde historier.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------

Christina Sylvest: (I får lige 5 titler i forskellige retninger)
1. Jeg har haft stor glæde af den måde Arnold Mindell arbejder med sammenhænge og integration, ja, og spiritualitet.

Shamanens krop
- en ny vej til livsglæde, samvær og fællesskab

Forfatter: Arnold Mindell

(ingen boganmeldelser)

Beskrivelse: En shaman opfatter ikke voldsomme hændelser som sygdom, død og depression som ulykker, men som en mulighed for at komme i kontakt med større kræfter. Bogen indeholder en række øvelser, som man selv kan udføre for at komme i kontakt med shamanens krop.


2. Kroppen Husker, Babette Rothschild, en inspirerende bog om krop og psyke i traumebehandling og om hvordan kroppen er en ressource. Meget afvekslende 194 sider.


3. Hvorfor jeg føler det du føler, Joachim Bauer, en spændende bog om spejlneuroner. En lille lækker sag på 134 sider, som jeg har brugt bl.a. i undervisning om konflikthåndtering og i forhold til samtaler/workshops med par og andre, der vil lære om relationer.


4. Vinden er min moder. En bog jeg har læst nogle gange, som modspil til mere massive og komplekse bøger. Der er så meget ro at hente i den bog, så enkelt og så tilgængeligt (og nogle gange meget indiansk…)


5. Teori U, C. Otto Scharmer, en bog om lederskab, der åbner fremtiden og er inspiration til de af Jer, der arbejder med erhvervslivet også. Den er en dejlig bog på 440 sider, som fortæller om, hvad der sker, når vi går ind i U’et og lærer at presense fremtiden og dermed skaber den i det felt, der ikke er planlagt, men hvor visheden om, at vejen viser sig, dukker op. Top interessant.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Monett Rostock:

Barry L. Duncan, Scott D.Miller, Bruce E. Wampold, and Mark A. Hubble (Ed)

The Heart &Soul of Change, Second Edition - Delivering What Works in Therapy

American Psychological Association. Washington,DC

En videnskabelig tilgang til, hvad der virker i terapi. En bog, som har vundet mange priser. Indeholder en beskrivelse af hvilke parametre, der spiller ind i en behandling. Indeholder ligeledes en beskrivelse af hvordan terapeuter gennem feedback fra deres klienter og ved klienternes udfyldelse af et skema ved hver eneste session kan måle udbyttet af behandlingen og dermed vil kunne justere på deres egen praksis.

Elisha Goldstein, PhD :

The NOW Effect - How This Moment Can Change The Rest of your Life

ATRIA Books

Bogen indeholder beskrivelse af grundprincipperne for Mindfulness-Based Stress Reduction (MBSR) - autensitet, ikke fordømmende opmærksomhed, overbærenhed og kærlig venlighed - og hvordan klinisk forskning har vist, at MBSR teknikkerne på afgørende måde har positiv indflydelse på sindet, regulering af følelser og psykisk sundhed.

Forskning af NU-effekten viser, at hvordan og hvad vi lægger mærke til har en dramatsk effekt på , hvordan vores hjerne vokser. Hvis vi bevidst fokuserer på at være til stede i NU ´et og at være mere overbærende med os selv, vil vi mest sandsynligt få skabt en hjerne struktur, som er venligere og mere overbærende. For terapeuter er det vigtigt bevidst at få skabt rum i hverdagen til kunne få denne type praksis integreret.

Bogen indeholder praktiske øvelser, som viser, hvordan vi træne at kunne være bedre

i NU´et.


Kirsten Seidenfaden: Med temaet - Udvikling af mentalisering hos born

Janne Østergård Hagelquist: Mentalisering I mødet med udsatte born, Hans reitzels forlag

Bogen fremstiller på en lettilgængelig made, hvordan barnet gennem sin udvikling, I samspil med sine forældre, lærer at mentalisere.

-----------------

Kirsten Seidenfaden, Piet Draiby, Susanne  Søborg Christensen, Vibeke Hejgaard:

“Den Levende familie – Hvordan nærvær gir´selvværd” Lindhardt & Ringhof : om udvikling af mentalisering I parret, forældrene  og at kompentancen herfra gives videre I relationen til børnene.


Piet Draiby:

Goran Ryden og Per Wallroth : Mentalisering – at lege med virkeligheden : En lettilgængelig og grundig introduction til mentaliseringsteori og beskriver udførligt den kliniske praksis I form af mentaliseringsbaseret terapi. Dansk Psykologisk forlag.

-----------------------

Morten Anker, Berry Duncan, Jacqueline Sparka: Using Client Feedback to Improve Couple Therapy Outcomes: A Randomized Clinical Trial in a Naturalistic Setting. Norsk artikkel.Det er den største FIT(Scott Mille m.fl.) baserede parterapi effect undersøgelse I verden. og den viser forbavsende resultater

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jytte Christensen:   Litteratur vedr. seksologi:

 Vermeulen, RC, Scholte HR: Chronic fatigue syndrome and sexual dysfunction. J. Pssychosom, Res 2004; 56: 199-201

Gerlach J: Søvn. København: Psykiatrifondens Forlag 2003

Graugaard BM, Hertoft P: Krop, sygdom og seksualitet. Gyldendals Bogklubber, 2006.

Hertoft P: Klinisk sexologi. Munksgaard, 3. udgave, 1. oplag  1987

---------------------

Vedlagt PLISSIT modellen og i den indgår litteraturhenvisninger. Modellen er udviklet til og bruges af kliniske seksologer

PLISSIT modellen : Ud fra den amerikanske psykolog Jack Annons (1981) oprindelige teori: ”PLISSIT Therapy” beskrevet i bogen ”Handbook of Innovative Psychotherapies” har Ayaz opstillet modellen indledningsvis med et historisk tilbageblik efterfulgt at en beskrivelse af indholdet (Annon 1981).

Modellen blev udviklet, da man manglede et redskab til behandling af seksuelle problemer. Tidligere havde den psykologiske behandling til denne patientgruppe været dyr og tidskrævende, uden at man havde haft succes. Modellen blev udviklet i praksis og efterhånden som den blev afprøvet, viste det sig, at den kunne anvendes på mange andre problemområder samt inden for forskning og uddannelse (Annon 1981). Modellen anvendes af kliniske sexologer/seksualrådgivere.

Modellen består af fire niveauer: Permission, Limited Information, Specific Suggestions, Intensive Therapy. Indenfor de første tre niveauer løses hovedparten af de seksuelle problemer patienterne har. På første niveau Permission gives patienten tilladelse til at udtrykke og tale om tanker og bekymringer relateret til seksualitet. Det handler om at være lyttende og accepterende. Ofte har patienten blot brug for at høre, at andre har det på samme måde og, at det patienten oplever, er et almindeligt problem. På næste niveau Limited Information gives begrænset information, som er relateret til det, der bekymrer patienten. Hensigten er at øge patientens vidensniveau. På niveauet Specific Suggelstions håndteres konkrete problemstillinger og der gives specifikke forslag til løsning. Det er vigtigt at afdække nøjagtigt, hvad problemstillingerne drejer sig om. Problemer som ikke kan løses indenfor de første tre niveauer overføres til det sidste: Intensive Therapy, hvor man henviser til psykolog, psykiater, terapeut, etc., da der er behov for en mere detaljeret og dybere rådgivning (Annon 1981).


Vedlagt ligeledes den seksuelle trivselvmodel, som er egen model inspireret af Christian Graugaard et mundtligt oplæg, han har holdt  på klinisk basisuddannelse.


model ind her….


-----------------------------------------------------------

Jeg vedlægger desuden et nedskrevet mundtligt oplæg, som den svenske psykolog Linnart Lindgren har holdt på uddannelsen i klinisk seksologi om lyst. Jeg fandt hans tilgang meget inspirerende. Skriftet bærer præg af hurtig skrivning af et mundtligt oplæg, men jeg synes nu godt, det kan læses af andre.

---------------------------------------------------------------

Lyst v Lennart Lindgren maj 2011

Lyst teoretisk set. Stor forskel mellem mænd og kvinder

Begreber og deres anvendelighed

Psykolog, klinisk om kriser, overgreb og relationer, arbejdet i 20 år i psykiatrien og 10 år i socialtjenesten.

Om Lennart: Teoretisk forankring i systemisk familieterapi. Sammenbrud, at slås om børnene derfor optaget af relationsteori for at se den tolkningsramme vi indapterer som en indere gps. Redkabsteori, hvoran håndterer man det indre ogo ydre landskab og samspillet imellem dem.

Laver funktionsanalyse, hvordan fungerer personen, hvad i personen låser sig og ud fra det kan man planlægge sin indsats.

Perspektiv på lyst altså funktionsanalyse. Er emotionsfokuseret i arbejdet. Ikke sagen er vigtig, men den platform den bor i – personen.

Individets lyst og parrets lyst

Tre parter,han, hun, og vi. I parterapi arbejder jeg med vi-et. Hvis det er homoseksuelle, spørger man til det, er det individets individuelle rejse i det rum. Ligeledes parret, hvem er jeg som seksuel person for mig selv, hvad behøver jeg for at få lyst, hvilke fantasier. Hvor langt er vi kommet i vores egen heteroseksuelle forståelse, hvad er min niche, hvad deler vi som vores seksualitet . De fleste er ikke kommet ret langt i viets forståelse og erkendelse a af deres seksuele forståelse, lyst mv.

Når man møder med par, præsenterer de et problem, som kan ses, hvordan psykologisk, hvor åbne kan vi være med hinanden, det andet vores sociale liv, ydre og med vores børn, det tredje hvordan er vores fysiske kontakt, nærhed og sex. Hvad er metodikken for at hjælpe parret, hvordan er begrebsapparatet og metodikken på disse 3 områder.

Hvor misfornøjet er du med livet på disse 3 områder. Kvinder misfornøjet med det psykologiske møde,mænd med det kropslige, de holder sammen om det sociale. Man er to hverdagspersoner med hinanden. Kvinden udestængt fra mandens psyke, manden fra kvindens krop. Det kan være omvendt.

Vi skal koncentrere os om det kropslige: lysten, set på denne måde tilhører psyken også kroppen.

Starter altid parterapi med at definere at de lever med hinanden i de tre rum.

Se på dem:

1.Hvordan ser de på hinanden

2.Kommunikationsværktøj

Kan de lytte og tage hinanden ind

Kan de meddele til hinanden

Hvordan kan de have en konflikt

Håndtere den og forsone sig

Hvilket sprog har de til spørgsmål om sex

Det er lettere at tale om børn end om sex, vi har et dårligt begrebsapparat,  lidt sprog. dEt er svært at tale om sex med sin partner, fordi sproget mangler  og det er svært at finde en tone i samtalen. Det er det spørgsmål vi taler mindst med vores forældre om, så vi er utrænede i at tale om det. Det seksuelle sprog har vi ikke fået med os, det flyder omkring i yderkanten, så bliver det svært at finde tonen i parret.

3.Hvordan har man det indeni sig selv.  Er personen skuffet ift forventninger. Skuffet over hverandre. Skuffelsesrelation. Begge tror den anden er som en selv.

Der er altså mange delproblemer i rummet samtidig, når vi måder par med seksuelt problem.

Nu er vi fremme ved lyst:

Lysten skal placeres i relationen hvor lysten bor

Hvordan ser det individuelle jeg ud med lyst

I hvilken sammenhæng befinder jeg mig i, når nogen tager op lyst op (fx i køkkenet med mit barn og bliver inviteret til sex, på arbejdet, en nudiststrand osv).

I hvilken sammenhæng har du lyst. Hvis en nybagt mor, hun er mere i modersammenhæng end i den liderlige kvinde tilstand. Sammenhængen bliver overliggeren.

Med hverdandre, hvilket samspil har vi.

Individ fx søvn, stress.

Altså sammenhæng, relation eller individuelt

I parterapi skla vi have alle 3 faktorer med.

Fx jeg har lyst i min krop, hvad med dig

Jeg har lyst i min krop, men sammenhængen hindrer den

Den seksuelle lystskala sex 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 emotionelt

Mit seksuelle barometer, når jeg har det  tilstrækkelig  godt i relationen, og når sammenhængen er ok, da er jeg modtagelig for seksuel stimulation til lyst.

Man kan have det sådan at det seksuelle lever parallelt, så man kan få lyst uanset hvad, den anden yderlighed er at den bor helt i relationen og den sociale kontekst

A= jeg på skalaen først på skalaen sex uafhængigt af relation og omgivelser og i den anden ende af skalaen emotionelt. Hvor meget ens sexlyst er afhængig af, hvor god relationen er (dagsormen) og hvordan konteksten er.

B lig med anden

Mit billede af dig, dit billede af mig, mit billede af, hvordan jeg tor, du se mig.

c. mig som du ser mig

Meget få kan have sex, hvis man har skyldfølelse og vrede.

Rose Mary Bason om kvinders lyst, hun taler om motivation i stedet, hun synes, det passer bedre på kvinder.  Hvornår i processen opstår lyst,, fordi dem, der er meget i det emotionelle først skal blive motiveret for at lyst kan opstå. Hvordan lægges samstillet op for at lysten kan komme, da lysten hos den emotionelle ikke opstår spontant. Mere kompleceret at få fat på lysten.

d. er hvordan tror jeg min mand ser sig selv

e. hvordan tror jeg at yngre mænd har det yngre end 35

f. ældre mænd ældre end 35

g. yngre kvinder yngre end 35

h. ældre end 35 år

Mænd i almenhed ligger i den seksuelle linje 3-4 og kvinder i den emotionelle  4. Jo bedre man har det med hinanden jo mere nærmer man sig hinanden.

En kvinde i den emotionelle del  som stiller op til mandens behov i den anden skala, finder sig penetreret som en svejserost. Føler sig gennemboret  i sin psyke. Manden der er i den seksuelle ende og er sammen med kvinden i den emotionelle føler sig tilsidesat. Kvinden føler skyld og føler sig forkert fordi hun ikke vil have så meget sex. Manden siger hvis vi ikke har sex skal vi skilles.

Hvis kvinden er i den anden ende – den seksologiske vækker det skam.

Mænd tror at andre kvinder end deres egen er mere ovre i sex enden af skalaen. Derfor tror manden han kan bytte kvinden ud med en anden, som han tror er mere almindelig, nærmere ham selv seksuelt.

De par som har det godt, kan man gå direkte til kropsligt.

Når vi får øje på denne forskellighed, hvordan har man det så med det. Bliver vi ærgerlige eller tager vi udfordringen. For nogen er det svært, når de får øje på det. Nogle kvinder bliver vrede over at manden ikke giver dem det, der skla til, når de får øje på at det er sådan. Det bliver lettest, når vi accepterer forskelligheden.

Kvinden kan på den baggrund definere de omstændigheder der skal til for at hun bliver erotisk og får lyst.

Hvor ofte vil vi have sex, når alt er i orden og vi har det godt?

Hvor ofte vil den anden part have sex, når han har det godt og alt er i orden for ham?

Hvor ofte vil du have ekstravagant sex?

Nogne klager over det er kedeligt, forudsigeligt, men hvad er problemet, er det ikke, at det foregår på enmåde, som hun/han ikke har lyst til. Sselvom det er det samme, hvis det er det man har lyst det, er det vel ikke  kedeligt.

Individuel lyst

Responsive desire

Indefra kommende lyst, lysten som føles i kønnet

Forkræfter styrer lyst: nærværende, kønnet

Modkræfter : stress, skyld, svigt, hvordan påvirker stress min evne til at holde koncentrationen, kan man ikke holde koncentrationen taber man lettere lysten, fx når man har småbørn.

Fornemmelse af kønnet ændres med kvindens alder. Kønnet ændrer sig mest for kvinder, fedtvævet forsvinder, slimhinder skrumper.

Indefrakommende stimuli : kønnet og fantasi, hvor nærværende er jeg ift min indre fantasi, synet af mandens øjne, hænder giver det let adgang til fantasi

Udefrakommende stimuli:

Opmærksomhed på de ydre faktorer som forstyrrer koncentrationen, kroniske søvnproblemer giver lettere forstyrret lyst. Stress, smerter.

Kvindens køn er meget mere kompliceret psykologisk. Hvem ejer kvindens bryster, hende selv, børnene elelr manden. Kvinden kobler ikke sit køn alene til det erotiske, da det bruges til andet. Hos manden mere enkelt kobler sgi til lyst. Den lille pige kobler sit køn til moderrollen før hun kobler den til seksuel lyst. Den lille pige er mere optaget af at hun skal være mor, drengen er ikke optaget af at han skal være far.

Hvilke fornemmelser knytter man til lyst og sin krop. Erfaringer knyttet til lyst. Hvor meget positiv og negativ psykologisk oplevelse er knyttet til sex, krop og lyst. Billeder der kører forbi under sexakten, er de gode eller skamfyldte, smertefyldte mv. Hvilken indre styring præger billederne. Nogen dissocierer, fordi det er så skamfyldt at de ikke  kan få lysten til at befolke psyken, så er det svært.

Alle følelser  er i 3 forskellige jeg:

Jeg mærker – det observerende jeg

Jeg oplever – det oplevende, man går ind i oplevelsen og mærker oplevelsen i hele kroppen, man går ind i lysten – hvor meget kan jeg blive befolket af lysten, hvor liderlig kan jeg blive, hvor liderlig tillader jeg min krop at blive. Dem, der ser de bliver vrede, men ikke lader den mærke i kroppen har det på samme måde med liderlighed.

Hvor meget viser jeg i mødet med den anden, at jeg har lyst – adfærd.

Forskel i kønnene mht at vise lyst. I film ser vi ikke kvinders lyst (pornofilm), man hører kvinden, man hører ikke mænds lyst tale i pornografi.

Kvinder har sværere ved at gå fra det observerende til at mærke  og endnu sværere ved at vise sin lyst.

Der er et kulturelt tabu i kulturen mod at kvinder viser sin liderlighed.

Psykologisk fortrolighed kender vi –vi lytter til hinanden. På samme måde  mangler vi måske en opskrift på, hvordan  vi værdsætter hinandens køn, ikke fokuserer på det seksuelle, men vædsætter kønnet – opvarter kvinden – det virker, hvis det mangler kan sex opleves som onani (ombejle, opvarte, kurtisere)

Relationen og lyst

Hvad findes der mellem dig og mig, Hvad har vi af følelser imellem hinanden for at sex kan eksistere.

Hvor meget skal vi forholde os til de  psykologiske barrierer og bånd omkring fortrolighed. Nogen kan sige at den fortrolighed skaber lysten i dig selv, men det er halvt sandt.

Hvem tager initiativet i forholdet

Hvem tager ansvar for at fornemme lyst, at lysten findes i  forholdet

Man skal have bestemt sig for begge to, at nu går man ind i den seksuelle rejse sammen

Det er et relationelt spørgsmål, accepterer man ikke det, arbejder modkræfterne – skam og skyld.

Man skal beslutte det sammen, ligesom man ved vi skal beslutte os sammen for at købe hus, få barn osv. Ellers kan man opleve den anden pervers. Så bliver de seksuelle fantasier en ressource. Hvad skal vi ellers bygge den seksuelle verden på? Hvordan skal vi ellers berige hinandens seksuelle verden. Ellers blive det pinligt. Hvis vi har besluttet os kan vi være søgende fx med pornografisk sex, ellers bliver det pinligt og utrygt. Man skal være søgende ligesom når man er ude at kigge på hus, nogen har noget man kan li andre ikke, man enes om hvad man køber.Når manden går til en prostitueret er det nemmere end med hans hæmmede kvinde, fordi der ikke  er skyld, han kan udleve sin fantasi uden skam.

Fri lyst………….hæmning

På hvilket niveau ligger det på observerende – kropslige-relationelle/handlende

I min indre verden tænker jeg trekant fx som fri lyst, men i den ydre relationelle ligger det her højt i hæmninger. Hvis vi skal ændre på det, er vi nødt til at have besluttet os for denne rejse, så vi kan sige det åbent.

Ansvaret

Hvem bærer ansvaret for,at man gør det. Hvem bærer ansvaret for seksualiteten. Hvis det er meget ulige, giver det frustration, beslutter man sig for at tale om det, flytter ansvaret sig, man tager ansvar for, hvad man selv behøver. Når man tager ansvar for sin egen seksualitet tager man også ansvaret for akten. Man deler fatasien og bygger relationen op i det erotiske rum, men det er ikke det samme som at det skal blive konkret fx trekant. Da fatter man en større pointe af sexlivet.

Målet er at opnå større kundskab om sex

Øge kundskaben om egen seksualitet

Hvad Handler kvinders seksualitet om

1.undersøg hvor jeg og min partner befinder sig på lystkurven

hvilke konsekvenser får ligheder og uligheder for os, hvordan tager vi hånd om det

2.Hvilke kræfter for seksulaitet og hvilke modkræfter findes for mig. Hvordan bestemmer vi os for at have sex. Hvad gør vi, hvad tænder mig, hvad aftænder mig. Hvordan tager jeg ansvar for at arbejde med det.

3.Hvorden observerer jeg min lyst, hvordan fyldes jeg med lyst, hvordan viser jeg min lyst, hvordan ser min mand min lyst, hvordan udviser jeg det

4.hvordan arbejder jeg med disse spørgsmål i mit ægteskab, Er jeg ansvarstagende? Har vi i relationen sammen fattet hvad der kommer der ud af det? Hvad tager jeg ansvar for? Kan jeg flytte mit ansvarstagen frem?


Runde i plenum efter samtaler/interview to ot to:

Hvad er modkraften til at tale om sine fantasier.

Italesætte sex mere

Kan lysten være forskellig – eller er det barrierer/modkræfter

I forholdet er der en anden attitude – at være forkert – at høre noget man ikke vil have hørt. Hvor meget tillader man sig bare at være sig selv, det som er mig kan få konsekvenser –her i gruppen har det ingen konsekvenser, det har det i forholdet. Det er det at have aftalt i forholdet, at vi taler om det og efterstræber at have et sexliv, hvor man kan være sig selv.

Modkræften kan være afvisning, afvisning i  om det er vigtigt at bruge tid til at tale om.

Farerne ved at italesætte.

Både terapeuter og par i terapirummet venter på at den anden tager i nitiativ til at italesætte sex spørgsmål.

Blevet mere opmærksom ppå egen lyst og kan derved tage mere ansvar  for den.

Om at være privat- om at være normal – føle sig normal.  Skalaen en hjælp til at føle sig normal.

Skalaen kan bruges til at skubbe hinanden i hver sin retning, hvis man ligger langt fra hinanden. Kan give dårlig samvittighed at rive op i det, uden at gøre noget ved det.

Sætte tid af til seksuallivet og tage ansvar for det.

Det er brud på den kulturelle norm at placere sin mand til venstre – illoyalt

Seksualitetens scene er nemmere at tale om end fantasier.

Perioden med små børn anderledes end resten af livet, mange aftaler, megen omsorg, der skal fordeles, mange magtkampe om hvem der skla have plads til hvad.

Kvinden ser sine betroelse som et psykologisk anliggende , han som en mulighed for sex.

At dele sine fantasier, kræver en speciel nænsom kommunikationsform, hvor man bliver lyttet til  interesseret for at vide mere om partneren.

Kan føles ukvindeligt at tage ansvar som kvinde. De fleste kvinder slipper også ansvaret for vi tager ansvaret for vores dyd. For mænd er kvinders tilfredstillelse vigtigt. Vi  skal tage ansvar for sin egen seksuelle tilfredstillelse.

ovrnpår i processen opstår desire

Ekmaan R, Arnetz B (Red): Stress, Hvad er stress? Hvorfor får vi det? Hvordan påvirker det os? Hvordan forebygges og håndteres det? Københavvn, FADLs forlag , 2.udgave 2006

Lundberg po, Löfgren-Mårtensen L: Sexologi, Stockholm, Liber,  3. oplag 201

 

Kontakt os på mail her.  Mobil 2964 6855